onsdag den 30. april 2014

Galway - The Burren

Tidligt om morgenen henter den lokale Galway-guide Paul O´Donnell os på House Hotel, idet han har planlagt en heldagstur til The Burren syd for Galway.
Vi starter i Kinvarra ved Dunguiare Castle, som ligger særdeles smukt på en lille halvø ud i Atlanterhavet. På vejen ud mod kysten læser Paul et digt af Nobelpristageren Seamus Heaney om præcis dette landskab - meget bevægende og meget livsbekræftende!

Herefter går turen videre til Ballyvaughan, hvor jeg skal have en gruppe boende om 3 uger, og heldigvis er der et godt udvalg af hyggelige pubber, restauranter og musik, så mine gæster kommer bestemt ikke til at kede sig.
Kysten ud mod Atlanterhavet er meget smuk - også selvom vejret ikke viser sig fra sin bedste side: overskyet og ind imellem en hurtig byge, men det er aldrig koldt i Irland!
Midt ude på en afsondret halvø ligger en lækker iscreme-butik, der fremstiller og sælger deres eget lokale brand Linnalla. Mælken kommer fra de glade køer på den grønne, frodige mark lige udenfor, og alt er 100% økologisk, fri for farve og konserveringsmidler. Sådan skal is smage - og endnu et eksempel på den gode fødevaretradition, som irerne har.

Fanore er Irlands længste landsby på 4,5 mile / 7 km og en fantastisk sandstrand. Vandet - Atlanterhavet! - er altid en kølig oplevelse, men omgivelserne er helt enestående.
I Doolin får vi et glimt af Cliffs of Moher.Det er én af de helt store seværdigheder i Irland, hvor de grønne marker stopper med et lodret fald 215 m ned til havet. Jeg synes, at man har ødelagt indtrykket ved at bygge store betonrækværk langs med kanten. Oplevelsen af at stå på kanten med 215 m lodret ned i det frådende hav er helt forsvundet, så vi nøjes med et glimt på afstand. Mine gæster får en cruise på en lille båd hen under klipperne, som er en meget bedre og mindre turistet oplevelse.

Frokost indtages i Lisdoonvarna, som er kendt som "Matchmaking-byen". Hvert år i sep. har man 5 week-end´er - typisk irsk, at en måned har 5 week-end´er! - med dans fra morgen til aften. Her er der mulighed for at finde en kæreste eller en ægtefælle, og hvis man ikke rigtig lykkes, så har byen en officiel "matchmaking master", der hjælper til. Tag selv dertil i sep. - og få en ægtefælle med hjem!

Frokost bliver en traditionel irsk ret - bacon & cabbage - på Roadside Tavern, og det smager fantastisk sammen med en kølig Guinness.
Lidt nede af gaden ligger Burren Smokehouse, hvor vi ser en video omkring produktionen af røget laks og får særdeles lækre smagsprøver. Jeg bliver aldrig træt af den passion og glæde, som irerne viser deres produkter - og det kan smages!

Turen tilbage mod Galway bringer os gennem det særprægede landskab The Burren, som er en kalkstensslette med helt anderledes vegetation og mange huler. Landskabet kan minde om et månelandskab, men indimellem dukker en ældgammel stendysse eller ringfort op, som viser at området har været beboet fra ældgammel tid.
Vegetationen er også helt specielt, idet Burren er det eneste sted på jorden, hvor der vokser både alpine og subtropiske planter ved siden af hinanden. Her kan man også finde mange sjældne orkidearter. Et magisk sted, som allerede var kendt i stenalderen, hvor de byggede den imponerende stendysse Poulnabroune.

Tilbage i Galway er det tid til en Guinness på én af de utallige hyggelige pubber. Bedre stemning  end i Latin Quarter findes simpelthen ikke...  
Galway har et stort universitet og en teknisk skole, så der er rigtig mange studerende og unge i byen. Det sætter sit præg på livet, hvor der er levende musik og glade mennesker overalt - om det så er en mandag eller tirsdag aften, så er her liv. Det kunne vi godt tage til os i Danmark, hvor byerne jo er totalt tomme, når forretningerne lukker.


tirsdag den 29. april 2014

Sligo - Achill Island - Connemare - Inishmór - Galway

Vi vågner op til en dag med strålende sol, som det ofte er i Irland!
Efter at have checket den lokale whiskey-shop i Sligo, som mente, at de havde en 18 års Kilbeggan - en af de fineste irske whiskeys, som jeg har smagt - men som kun kunne finde den flotte, men særdeles tomme æske. Men ejeren havde måske selv drukket den... - typisk Irland, hvor man ikke tager så tungt på livet!

Vi starter lige mod vest fra Sligo Airport og fortsætter langs kysten. I starten er der små klipper, men efterhånden kommer det kendte irske landskab med neon-grønne marker lige ud til de lodrette klipper ned til det dyb-turkis hav. Det er et farveorgie for øjnene....


Achill Island
Achill Island er en lille ø vest for Sligo, hvor vi støder ind i en mur af sten. Her er nemlig Europas højeste havklipper på 668m lodret ned i havet. Imponerende at flyve forbi disse høje klipper, som tårner sig op over os.

Bagved klipper ligger den utrolig smukke kridhvide sandstrand Keel Beach, som man kun kan nå ad en lille, smal og snoet bjergvej med lodret fald lige ned i Atlanterhavet. Jeg har haft gæster med, som ikke turde køre turen i bus dertil!
Herfra flyver vi over Clare Island, som mine gode venner fra det irske band Fling har lavet en smuk sang om. De kommer i øvrigt fra Galway, og vi skal møde dem om aftenen til en lille gig....

Herfra går flyveturen gennem Killary Harbour, som er en fjord, der skærer sig ind mellem bjergene. Området var bl.a. location for den kendte, irske film ”The Field” med Richard Harris.
Ruten til Inismor går gennem Connemare langs de dramatiske bjergtoppe Twelve Pins med dybblå søer, som spejler sceneriet på magisk måde. Det er en enestående smuk vej, hvor det ene smukke panorama afløser det andet. Det er virkelig drømmen om Irland!
Efter de smukke bjerge i Connemare kommer vi gennem de flade klippelandskab i den sydlige ende ud mod Galway Bay. I det fjerne får vi øjne på de tre Aran-øerne, som ligger som en perlekæde langt ude i Atlanterhavet.
Vi skal lande på den største af Aran-øerne InnisMór, men først flyver vi rundt om øen.

Landingsbanen er meget kort her, men det er faktisk intet problem at lande her. Personalet i lufthavnen nyder solen udenfor, så allerede fra starter mærker vi den afslappede atmosfære. 

Der er en helt speciel atmosfære på disse afsidesliggende øer, hvor tilværelsen har været utrolig barsk for de fiskere og fårehyrder, som har slået sig ned her. Markerne er opstået ved at lægge tang ud gennem generationer og generationer, som efterhånden har skabt græsningsarealer til de hårdføre får. 
Vi ser bl.a. det forhistoriske Dun Aengus, som ligger højt oppe på klippekanten med et lodret fald ned til det frådende Atlanterhav. Det er et muromkranset område ud til de 100m lodrette havklipper, og man mener, at det er opført i jernalderen ca. 200 fvt. som enten et forsvarsværk eller et sted til ceremonielle formål. Fra stedet kan man se op til 120 km ind over det irske fastland. 

Vi besøger også den lille by på øen, hvor der er mulighed for at spise frokost samt købe unikt kunsthåndværk. Øerne er kendte for deres Aran-sweaters, som er godt håndværk lavet af den bedste uld fra de mange får på øen. Samtidig møder vi den helt enestående gæliske mentalitet og sprog på disse særprægede øer.
Der er kun 10 min. flyvning fra Inishmor til Connemare airport på fastlandet, så vi når lige flyvehøjden, før vi dykker ned mod landingsbanen.

Galway & House Hotel
Her venter Liam - vores gode ven fra Galway - og kører os til Galway og The House Hotel lige midt i Latin Quarter.
 
Hotellet er endnu et af de moderne designerhoteller, som er skudt op i Irland i de seneste år, men på en eller anden måde fungerer det alligevel.
Efter en hurtig Fish & Chips på den verdensberømte McDonaghs går vi op på endnu én af seværdighederne i Galway: Tigh Nechtains. Pubben ser ud som for hundrede år siden, og snart kommer nogle af de buskers - gademusikanter - som er overalt i Galway og starter en sæt op med bluegrass. Guinness findes ikke bedre velskænket, og vi er midt i det ægte Irland! Her møder vi mange bekendte og er blandt venner.
Senere på aftenen møder vi igen Liam på Western Hotel, hvor han har en lille gig, som ender i sang og dans. Det kan kun ske i Irland på en tirsdag aften...

 

mandag den 28. april 2014

Isle of Man - N. Ireland - Donegal - Sligo

Morgenen startede med gråvejr, tåge og meget kort sigtbarhed, som betyder, at vi venter på bedre vejr.

Kursen er sat mod Belfast og Antrim-kysten med både Giants Causeway, Dunluce Castle og mange andre seværdigheder. Vi skal i 4000 fod for at komme over skyerne, så det er ikke meget vi ser af denne berømte og smukke kyststrækning.
Vi havde egentlig planlagt at lande i Donegal, men valgte at springe over, da der simpelthen ikke er noget at se for skyer. Vi havde håbet at flyve over det flotte bjerg Mt. Errigan på godt 2000 fod, men desværre.... Vejret er alle afhængige af - og ikke mindst når man er i et lille fly højt oppe i himlen!
 


Da vi nærmer os sydkysten ved Donegal letter skyerne, og vi flyver en omvej omkring Slieve League. Det er blandt de højeste havklipper i Europa på godt 600 m - stort set lodret ned i havet. Imponerende - selv i lidt skyet vejr. Sidste år havde jeg en gruppe på vej til toppen af klipperne, men også her var vejret imod os, og vi nåede kun halvvejs. Well, der er et punkt, som mangler på checklisten!
På vej til Sligo ser vi det markante bjerg Ben Bulben, som bliver kaldt Irlands Table Mountain (fra Cape Town). Og lidt tættere på: Knocknarera med Queens Maeve´s Grav på toppen. Landingsbanen Strandhill ligger på en lille odde ud i Atlanterhavet midt mellem Knocknarera og havet.

Sligo & Glasshouse Hotel
I den nordvestlige del af Irland langs Atlanterhavet ligger County Sligo og hovedbyen af samme navn med knap 20.000 indbyggere. Området byder på et helt enestående natursceneri med den karakteristiske kontur af Benbulben, hvide sandstrande ved det turkisblå Atlanterhav, det grønne bølgende landskab og magiske skovområder med mange muligheder for aktiviteter.

Sligo er kendt som et kulturcentrum i Irland for litteratur, musik og kunsthåndværk samt en spirituelle arv, som stadig er særdeles Ievende – fra ældgamle irske legender til W.B. Yeats og Westlife. Vel nok i hver deres ende af den kulturelle skala!
Sligo er kendt som samlingssted for den smittende irske traditionelle musik. Området er fyldt med mere end 5,000 arkæologiske steder bl.a. det enorme megalitiske gravkompleks ved Carrowkeel. De utallige pubber og restauranter tilbyder et bredt udvalg af lokale specialiteter og seafood samt gode vine, stouts og ales.
Vel ankommet til Sligo indlogeres vi på det imponerende og moderne Glasshouse Hotel lige midt i centrum og med smuk udsigt til floden gennem byen. Som Claus - piloten - udtrykker det, så har irerne en god sans for at indrette hoteller, idet de enten er i gammel, traditionel stil eller meget moderne, minimalistisk. Men begge delle med sans for stil! Og så ligger Glasshouse lige midt i centrum, hvor der er pubber med levende musik og stemning - hver aften!

I Sligo skal den første Guinness altid indtages på den hæderkronede pub Hargadons Bros., som udover at servere en fuldendt stout også har bevaret de gamle "snugs" - aflukker - hvor gæsterne kan sidde i ro og fred. Hargadons er en klassisk pub, hvor personalet er iklædt hvis skjorte og sort butterfly, men altid med en fantastisk stemning og "craic".

Om aftenen ender vi på den kendte musikpub McGarricles, hvor vi havde hørt, at der skulle være bluegrass-musik. Well, det er et bluesband, der spiller "soundtrack from our youth" med The Who, Doors, Jimmy Hendrix, Buffalo Springfield og den lokale irske helt Rory Gallagher. Herligt at der er så meget gang i en lille irsk by som Sligo på en mandag aften....

søndag den 27. april 2014

Isle of Man

Isle of Man er et eldorado for tog-entusiaster. Vi startede om morgenen med et damplokomotiv fra Port St. Mary til hovedstaden Douglas. Her sidder vi i gamle togvogne fra victoriatiden, mens det grønne landskab med det blå hav i baggrunden flyder forbi os. Her er ingen stress, og toget holder ved ethvert trinbræt. Det eneste der mangler er måske et Sherlock Holmes-mord i toget for at fuldende stemningen.

Hovedstaden Douglas er sæde for øens parlament, idet øen er selvstændig, men dog tilknyttet Commonwealth. Deres flag er rødt med tre ben, der er samlet ved hoften, så de danner et stjernelignede tegn. De tre ben, der peger i hver deres retning symboliserer deres motto: "ligegyldigt hvad der sker, så står vi fast".
Douglas ligger smukt ved en bugt, hvor promenaden ligger med smukke gamle, victorianske bygninger lige ud til havet. Og når solen skinner fra en blå himmel, og havet lyser grønt/blåt, så er det en dejjlig dag.

I Douglas tager vi endnu et gammelt elektrisk tram-tog til den tidligere mineby Laxey. Turen er utrolig smuk langs de lodrette klipper ud til det blå hav. Indimellem kommer de grønne marker - der næsten skærer i øjnene, så grønne er de! – med får og lam. Vi er glædeligt overrasket over, hvor dejligt her er i solskinnet. Det minder meget om Irland med de små huse og landsbyer ud til klipperne og havet. Stemningen er også lige så afslappet som i Irland, men der er ikke helt så meget stemning på pubberne som på den grønne ø. Men det ville næsten også at forlange for meget ...
I Laxey er der endnu et togskifte til den lille bjerg-skinnebane op til øens højeste punkt Sneafell på 2.036 fod. Herfra kan vi se 7 kongedømmer: Irland, Skotland, Wales, England, Isle of Man samt himmelriget og Neptuns rige. Skinnebanen blev bygget i 1895 på kun 7 måneder, hvilket var en stor ingeniørbedrift. Og allerede dengang var Snaefell et yndet udflugtsmål, så vi kan sagtens forestille os mænd i høje hatte og kvinder i krinoliner stige på toget, der langsomt kører rundt om bjerget op mod toppen på en lille afsats på bjergvæggen.

Tilbage i Laxey ser vi de enorme vandhjul, som er blandt de største i verden. Vandhjulene pumpede vand op fra minegangene, hvor minearbejdere udvandt sten til byggeri. Men det der måske slår os mest er, hvor stille og fredeligt her er – ingen larm, ingen stress eller trafik. Som om vi var 100 år tilbage i tiden.

Isle of Man er meget varieret naturmæssigt – fra bølgende marker til klipper og øde bjergområder, og næsten altid med udsigt til havet. Som veksler fra minut til minut – og bestemt et besøg værd. Isle of Man har været en positiv overraskelse, og vi kommer også gerne tilbage….

lørdag den 26. april 2014

Esbjerg - Helgoland - Isle of Man

Vi letter fra Esbjerg lufthavn præcis 10.27, og 3 t. og 40 min. senere lander vi på Isle of Man midt mellem England og Irland.
På vej mod syd langs vestkysten ligger øerne Fanø, Mandø, Rømø og Sylt som perler på en snor i vadehavet. Hver med deres navlestreng og livsline til fastlandet.
Mod venstre har vi det flade marsklandskab og mod vest et uendeligt hav. Det er det vi skal over i vores lille, lette fly. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på vores stolte forældre for godt 1000 år siden, der tørnede ud på den vilde Nordsø i deres vikingeskibe med kurs mod England og Irland.

Tanken kommer netop på 1000-året for slaget ved Clontarf nord for Dublin 24. april 1014, hvor vikingerne endeligt mistede magten i Irland. Nu kommer vi tilbage – ikke i vikingeskibe, men i vores lille fly og med fredeligere hensigter.
Dog kan man kun blive imponeret over vikingernes bedrift i at sejle tværs over Nordsøen i deres træskibe.  
Efter at have krydset Helgoland fortsætter vi ud over havet og ser de utallige boreplatforme. De ligger spredt på havet som mæslinger, hver med deres helikopterplatform.
I det fjerne kan vi se en skybanke. Det er Englandskyst, og som altid er England omtåget, så vi er stort set intet på turen tværs over.
Da vi når kysten klarer det op, og Isle of Man toner frem i disen, rejser sig med den nordige ende med bjerge. Mod syd ligger lufthavnen i det flade af øen.

Isle of Man & Aaron House
Efter landing får vi en utrolig gæstfri modtagelse af Matt, som er ansvarlig for airport customs & handling i lufthavnen på Isle of Man. Paskontrol og registrering ser lynhurtigt, gratis kaffe og tilbud om at blive kørt direkte til vores hotel. Bedre service og større gæstfrihed kan man ikke ønske sig! Vi føler os virkelig velkomne – og kan mørke den afslappede ø-mentalitet, som også kendetegner irerne. Vi er hjemme!
Aaron House Hotel lille i den lille by St. Marys Port, som ligger på den sydligste spids af Isle of Man.
Hoteller ligger smukt i en victoriansk villa med udsigt direkte til bugten og havnen. Smukkere beliggenhed kan man ikke ønske sig.
Og så bliver vi modtaget af værtsparret Reggie og Cath i klædt tøj fra victoriatiden. Værelserne er som dengang, og atmosfæren er meget autentisk.

Straks efter ankomst bliver vi budt på High Tea med et orgie af lune pastries, sandwiches, kager – lige hvad vi trængte til efter en flyveturen. Og det bliver ikke mere engelsk… vi er tilbage i 1880´erne. Aaron House er en sjov tidslomme, som på ingen måde virket påtaget eller turistet. Værtsparret elsker det! Og det gør vi også!
Dagligstuen er utrolig hyggelig med kamin og et bibliotek med bl.a den meget nyttige bog Young Ladies Tresure Book, som beskriver, hvordan kvinder anretter en blomstervase, porcelænsmaling, opvask af sølvtøj og lignende nyttige tips til, hvordan en ung kvinde skulle gebærde sig for 100 år siden.




Før afrejse....

Denne blog skal optegne ruten og nogle af oplevelserne, men efterfølgende vil jeg skrive en række artikler, hvor jeg går dybere ind i indtryk, mennesker og kultur undervejs.
Nu er der mindre end 1 time til vi mødes i Esbjerg lufthavn for at pakke flyet, tanke op og starte mod Isle of Man midt i det Irske Hav. Vejret er fantastisk med strålende sol, så det bliver en flot flyvetur tværs over England.


Min ekspeditionspartner Claus Kvist er erfaren pilot, og han har brugt de sidste mange dage på at planlægge flyruten i.f.t. vejr, luftfartsrestriktioner, militære øvelsesområder og de 857 andre forhindringer, som man skal tage hensyn til under flyvning.
"Vi skal også lige have redningsveste med", siger Claus. "Det er trods alt Nordsøen vi skal over..."
Jeg føler mig i helt trygge hænder ....

Ruten går ned langs vadehavet til Holland, tværs over kanalen og England til Isle of Man. Herfra starter rundflyvningen af Irland langs kysten, hvor vi starter i N.Irland med Belfast og Bushmills ind i republikken Irland ved Donegal og så hele vestkysten med Sligo, Aran Islands, Galway, Dingle, Skellig Islands, Cork og Waterford.
Flyet pakkes og vi er klar til take-off...