søndag den 27. april 2014

Isle of Man

Isle of Man er et eldorado for tog-entusiaster. Vi startede om morgenen med et damplokomotiv fra Port St. Mary til hovedstaden Douglas. Her sidder vi i gamle togvogne fra victoriatiden, mens det grønne landskab med det blå hav i baggrunden flyder forbi os. Her er ingen stress, og toget holder ved ethvert trinbræt. Det eneste der mangler er måske et Sherlock Holmes-mord i toget for at fuldende stemningen.

Hovedstaden Douglas er sæde for øens parlament, idet øen er selvstændig, men dog tilknyttet Commonwealth. Deres flag er rødt med tre ben, der er samlet ved hoften, så de danner et stjernelignede tegn. De tre ben, der peger i hver deres retning symboliserer deres motto: "ligegyldigt hvad der sker, så står vi fast".
Douglas ligger smukt ved en bugt, hvor promenaden ligger med smukke gamle, victorianske bygninger lige ud til havet. Og når solen skinner fra en blå himmel, og havet lyser grønt/blåt, så er det en dejjlig dag.

I Douglas tager vi endnu et gammelt elektrisk tram-tog til den tidligere mineby Laxey. Turen er utrolig smuk langs de lodrette klipper ud til det blå hav. Indimellem kommer de grønne marker - der næsten skærer i øjnene, så grønne er de! – med får og lam. Vi er glædeligt overrasket over, hvor dejligt her er i solskinnet. Det minder meget om Irland med de små huse og landsbyer ud til klipperne og havet. Stemningen er også lige så afslappet som i Irland, men der er ikke helt så meget stemning på pubberne som på den grønne ø. Men det ville næsten også at forlange for meget ...
I Laxey er der endnu et togskifte til den lille bjerg-skinnebane op til øens højeste punkt Sneafell på 2.036 fod. Herfra kan vi se 7 kongedømmer: Irland, Skotland, Wales, England, Isle of Man samt himmelriget og Neptuns rige. Skinnebanen blev bygget i 1895 på kun 7 måneder, hvilket var en stor ingeniørbedrift. Og allerede dengang var Snaefell et yndet udflugtsmål, så vi kan sagtens forestille os mænd i høje hatte og kvinder i krinoliner stige på toget, der langsomt kører rundt om bjerget op mod toppen på en lille afsats på bjergvæggen.

Tilbage i Laxey ser vi de enorme vandhjul, som er blandt de største i verden. Vandhjulene pumpede vand op fra minegangene, hvor minearbejdere udvandt sten til byggeri. Men det der måske slår os mest er, hvor stille og fredeligt her er – ingen larm, ingen stress eller trafik. Som om vi var 100 år tilbage i tiden.

Isle of Man er meget varieret naturmæssigt – fra bølgende marker til klipper og øde bjergområder, og næsten altid med udsigt til havet. Som veksler fra minut til minut – og bestemt et besøg værd. Isle of Man har været en positiv overraskelse, og vi kommer også gerne tilbage….

Ingen kommentarer:

Send en kommentar